|
Som
alle andre historier har vores historie også en begyndelse:
Vores
første Cairn Terrier købte vi i 1987 af Allan Lanng, Kennel Oldkins og netop
Oldkins Profit invaderede vore hjerter - også så meget at vi allerede efter et
halvt års tid købte endnu en cairn, Faxbos Amanda.
Vi
erhvervede kennelmærke i 1989 og således blev opdræt, udstilling og ikke mindst
daglig træning og samvær med vore hunde én hobby og én stor del af vores liv.
Pitcairn´s Unplugged Layla, en dejlig tæve købte vi i 1994 af Eva og Arne
Nielsen, Kennel Pitcairn, og Layla er stammoderen til vore Cairner.
|
|

For os er opdræt en
dejlig oplevelse, der med årene er blevet en stor del af vores liv. Vi tager
vort opdræt meget seriøst og har derfor også nogle principper, som vi prøver at
følge i vores opdræt:
Ærlighed – mod hvalpekøbere, andre
opdrættere, Cairngruppens Sundhedsudvalg, Dansk Kennel Klub og ikke mindst mig
selv. Jeg har lavet den aftale med mig selv, at jeg ikke vil skjule noget
omkring mine hunde og mit opdræt. Jeg har mine meninger og træffer mine
beslutninger på baggrund af facts og jeg prøver så vidt muligt hele tiden at
højne kvaliteten af mit opdræt.
Jeg er også af den overbevisning, at
vi opdrættere bør og skal lære af hinanden og hjælpe hinanden med vort
fremtidige opdræt, således vi kan bibeholde cairn’en, som den dejlige race, den
er i dag. Jeg mener bestemt, at vi sammen er klogere og netop dette kan gøre en
forskel på fremtidens avl!
|
|
Der findes ikke opdræt uden ansvar!
Som opdrætter er jeg ansvarlig for racens fremtid. Derfor træffer jeg mine
beslutninger om avl set udefra et bredt perspektiv for hele racen, og ikke kun
for min egen avl. Det er også mit ansvar, at mine hvalpekøbere får en sund, smuk
og racetypisk cairn, som kan bringe glæde i deres liv i mange år fremover.
Et af mine største ansvar ligger
overfor mine hvalpe – det er meget vigtigt for mig at give mine hvalpe et godt,
stabilt og kærligt hjem, hvor de modtager al den pleje og opmærksomhed, som en
hund har behov og krav på som kæledyr. Jeg forsøger at give mine hvalpekøbere al
den support, jeg kan, når de har behov for det.
Sidst men ikke
mindst sørger jeg for, at mine egne hunde altid er ved godt helbred, bliver
socialiseret og motioneret og får mange gode oplevelser gennem deres liv, så de
har de bedste forudsætninger for at leve et langt og godt hundeliv!
Det generelle mål ved avl er at opdrætte bedre cairner hver gang, men samtidig
også at bevare den originale type cairn og dens kvaliteter. Vi kan ikke opnå
dette uden evaluering og kritik af vores race, vores avl og resultaterne af egen
avl. Så hver gang jeg står med et nyt kuld hvalpe, må jeg spørge mig selv, om
jeg har formået at lave et bedre kuld og om jeg fortsat bør avle på den
pågældende hund. – det er nødvendigt at evaluere mit opdræt objektivt for at
bevare sit opdræt på et højt niveau.
|
 |
|